Påskeopdatering af appen

Vi håber I alle har haft en god påske, det har vi og vi er glade for at kunne give jer et påskeæg i form af en påskeopdatering.
Opdatering til design af egne mails
Funktionen “Design af egne mails” har fået en opdatering, der giver jer flere muligheder for at skræddersy de mails, der sendes fra medarbejdermodulet.
Vi har taget imod feedback fra vores kunder og opdateret funktionen, så det nu er muligt at reducere antallet af mails, der sendes fra appen. Efter opdateringen kan man nu vælge, om der skal sendes en mail eller ej, når bestemte oplysninger på en medarbejder opdateres, i stedet for at der altid blev sendt en mail ved opdatering af medarbejderoplysninger.
Har du for eksempel brug for at sende en mail til HR, når personlige oplysninger på medarbejdere ændres, så har du nu mulighed for at gøre det automatisk via appen.
Opdateringen til offboarding-mails gør det nu muligt at tilføje en eller flere mails, der sendes ud i løbet af en offboarding-process.
Du har nu mulighed for at designe en eller flere mails; fra dagen du planlægger medarbejderens offboarding, når offboardingen startes og til sidst på de enkelte faser i offboarding-processen.
Du bestemmer selv, hvem disse mails skal sende til, så har du eksempelvis brug for at kontakte en IT-leverandør angående aflevering af udstyr, så kan appen nu automatisk gøre det for dig.
Vi har samtidig gjort det lettere at skelne mellem felter der er opdateret, og felter der ikke er.
Nye sikkerhedsindstillinger via appen
Med denne nye sikkerhedsopdatering er det nu muligt at nulstille brugeres adgangskoder og helt blokere deres adgang til Microsoft universet direkte fra appen, hvis der er brug for det.
Nulstilles en adgangskode via appen, kommer der et pop-up vindue med en ny kode. Her kan man vælge at kopiere koden eller indtaste en mail, som man kan sende brugernavn og kode til. Blokeres brugere vil de blive logget ud fra alle enheder de er logget ind på og vil ikke kunne logge ind igen, før blokeringen er fjernet.
Med denne opdatering vil det blive lettere for både managers og IT-medarbejdere at kunne fokusere på deres arbejde, uden at skulle sætte en stor proces i gang for at få nulstillet en brugers adgangskode.
Ny gæsteadgang på samarbejdsrum
Som det er i dag, får gæster ofte adgang til unødvendige dokumenter og biblioteker, når et samarbejdsrum deles med dem. Dette skyldes, at man ved deling oftest giver gæster læse-adgang, som lægger dem i en gruppe til besøgende. Besøgende har som standard adgang til alt der oprettes på samarbejdsrummet, hvor der ikke sættes specifikke rettigheder på.
Fremadrettet når man opretter nye samarbejdsrum med ekstern deling i appen, bliver der nu oprettet en ny SharePoint-gruppe til gæster og eksterne. Dette gør det muligt at tilføje gæster og eksterne til denne gruppe, som giver begrænset adgang til samarbejdet til at starte med.
Gruppen til gæster og eksterne giver fra start adgang til at se forsiden af samarbejdet i SharePoint, og rettighederne kan derefter udvides via appen, så gruppen kan få adgang til specifikke dokumentbiblioteker. Du kan som bruger bestemme hvilket niveau af rettigheder, gruppen skal have i hvert dokumentbibliotek.
Andre tilretninger i appen
- Fix: Aktiveringsdato og status bliver nu vist korrekt, når den ændres fra næste dag til i dag.
- Fix: Der blev vist en fejl, når man tilføjede vedhæftninger til design af egne mails. Det er nu løst, så vedhæftninger bliver lagt korrekt på.
Planer for kommende opdateringer
Vi arbejder hele tiden på at optimere og udvikle config 365 appen. Det gør vi med det formål, at vores brugere af config 365 appen skal kunne arbejde så nemt som muligt med sikkerhed og samarbejde i Teams og SharePoint samt have styr på virksomhedens medarbejdere, når de Onboardes og Offboardes.
Vi arbejder på følgende forbedringer:
- Nye funktioner til design af egne mails
- Nye mail templates til gæstemodulet
- Håndtering af sprogindstillinger for gæster
Tag forbehold for at disse forbedringer er på tegnebrættet, så vi kan ikke love, hvornår de bliver implementeret, men vores udviklere knokler for at det sker i et tempo, som gør enhver sprinter misundelig.
I skal derfor ikke tøve med at kontakte os omkring jeres config 365 løsning – vi er altid i nærheden, hvis I har ønsker, som vores standardløsning endnu ikke opfylder.
Interesseret i at få gennemgået den nye app opdatering eller en anden af appens funktioner? Så kan du booke 15 min. gratis gennemgang med en af vores konsulenter via linket her Book gennemgang (office365.com). Er du mere interesseret i at høre, hvad vi kan tilbyde af hjælp i Microsoft Teams eller SharePoint universet, så book dit kvarter lige her Book kort snak om ydelser.